Æblemarmelade med calvados

Æbletræerne bugner lige nu og det er bare om at få brugt alle de mange dejlige æbler inden de bliver kedelige.

Jeg har lavet en masse æblemos og lagt i fryseren – så kan man bare gå og glæde sig til lækker gammeldags dansk æblekage til vinter.

Dog har vi mange æbler endnu – så jeg kom i tanke om en lækker opskrift på æblemarmelade med calvados – en super lækker marmelade – som vil egne sig perfekt til pandekager og julens æbleskiver.

Opskriften kommer her:

1 kg æbler – gerne lidt syrlige

saft af 1/2 citron

5-600 gram sukker

1 vanillestang – flækket

5 spsk calvados

Sådan gør du:

Skræl æblerne og skær dem i tern (uden kernehus mm.) – læg dem i gryden med citronsaft, sukker og den flækkede vanillestang.

Kog uden låg til de er møre – og der ikke er for mange æblestykker tilbage (ihvertfald 15 min. eller mere – afhænger lidt af mængden – jeg kogte 2 kg og de kogte nok 20-30 min) . Kan du ikke lide der er æblestykker i snupper du lige stavblenderen og blender æblemassen.

Når gryden er taget af varmen hælder du calvados’en i.

Hæld på rene atamonskyllede glas – og så sættes de i køleskab eller et køligt sted – det kan holde sig ca. 1/2 til 1 år. Men så længe holder det nok ikke før det er spist – for mums det smager godt.

Rigtig god fornøjelse …

aeblemarmelade-med-calvados

 

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt – men nu på fuld tid.
Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen.
Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob – men det gør ikke så meget – når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o)
Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 – så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o)
Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.