Jute – rustik landstil – factory vintage

Lige nu har vi fine gamle vintage tekstiler i shoppen. Tekstilerne emmer af historie og giver en unik charme til din bolig.

Nogle af tekstilerne er gamle duge, viskestykker mm. i en fantastisk kraftig kvalitet. De fleste af dugene er syet sammen på midten og det undrede mig egentlig lidt – indtil jeg kom til at snakke med en af vores søde kunder – Kit – som væver og laver masser af kreative projekter. Hun fortalte, at det jo nok var fordi at de bare ikke har haft så bred/stor en væv og derfor har man lavet 2 lange stykker og syet sammen til en dug ;o)

En rigtig sjov historie synes jeg.

IMG_0868

De gamle tekstiler kan bruges som først tiltænkt – men kan jo også bruges til mange andre formål i din bolig.

De skønne kaffesække – som vi også har i shoppen lige nu – er perfekte til at sy skønne puder, lampeskærme og meget andet af.

Smid gerne en af dem på bordet – som en rustik dug.

jutesæk-4

Sækkene kan også bruges ud over en stor potteskjuler – det ser da rigtig rustikt og godt ud ;o)

jutesæk-2

Sækkene er ganske anvendelige til mange formål og sidst vil jeg også lige vise dig en rigtig skøn måde at genanvende dem på – stoffet er jo kraftigt – så jeg synes det er en fantastisk ide ;o)

Skærmbillede 2013-01-29 kl. 08.28.42

Håber du har fået lidt inspiration til genanvendelse af de fine gamle tekstiler ;o) Du kan finde skønne gamle vintage tekstiler lige her.

Vintage klem fra Tina

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.