Religiøse stemninger og smuk madonna

Vores sommerferie i år var lidt anderledes – de sidste mange år har vi holdt ferie i Danmark og det har også været rigtig skønt – men i år ville vi gerne en tur til USA – hvor min mand Ole og jeg også har været flere gange før vi fik børn ;o)

Jeg skal nok skåne jer for alskens ferie billeder – men der var nogle temaer – som jeg synes jeg vil dele med jer i de næste indlæg og som forhåbentlig kan give lidt inspiration ;o)

Et af stederne – som vi besøgte var byen Santa Fe i staten New Mexico. Og det er en helt særlig by – som jeg kommer tilbage til i et senere indlæg.

Bla. var der lidt udenfor byen en smuk kirke.

Bag kirken var parkeringspladsen – og her stod der de smukkeste sten med religiøse billeder – hele vejen op til kirken.

Kirken var desværre ikke åben – det kunne ellers have været flot at se den indvendig også – men egentlig var det alt rigeligt med de fantastiske udendørs udsmykninger.

Her ses beddet hvor de smukke tavler står – selvfølgelig omkranset af skøn beplantning.

Foran kirken var der masser af sten med inskriptioner.

Kirken er gammel og i rigtig New Mexico stil.

Den traditionelle lerfarve præger den skønne kirke.

Klokken var desværre lige over 4 – så der var lukket ;o(

Men som prikken over i’et skal jeg lige vise jer – hvad der stod foran kirken – som et fantastisk blikfang.

Er hun ikke smuk og hun var mega høj og stor – en fantastisk madonna – som troner der foran kirken.

Smukke friske blomster pryder hendes krone – det må være noget af et arbejde at få dem skiftet ud ;o)

Og så elsker jeg simpelthen hendes fantastisk smukke blågrønne kappe.

Straks jeg så madonnaen og dernæst kirken – måtte vi stoppe bilen og kigge nærmere – så jeg kunne få taget en masse billeder og vist jer det på bloggen.

Aldrig har jeg set så smuk og stor en madonna ;o)

Jeg vender tilbage med lidt flere stemningsbilleder fra ferien og især Santa Fe ;o)

Klem fra Tina

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

1 Comment on Religiøse stemninger og smuk madonna

  1. Susan Wøbbw // 28/07/2012 at 00:38 //

    Det er nogle fantastiske billeder. Jeg er ikke specielt religiøs, men jeg for en helt særlig følelse når jeg står over for noget sådan. Når vi er på ferie, skal vi altid en i mindst 1 kirke, gerne flere. Stemningen er meget favnende sådan et sted. Jeg har nok en forkærlighed for sydlandske katholske kirker. Tak for at du delte dine billeder.

Comments are closed.