Pastitsio – fra det græske

Her til aften stod menuen på Pastitsio …..

Opskriften er vist gammel og jeg har den min fra min elskede græske kogebog – som jeg købte mig dengang for mange år siden – da jeg flyttede hjemmefra og savnede lidt inspiration ;o)

Bogen hedder ‘Fra min bedstemors køkken på Kreta’ og er skrevet af Kyriaki Ramsing – en rigtig hyggelig bog – som også er krydret med historier om hendes græske familie ;o)

Flere af retterne har jeg selvsagt lavet mange gange og når der er gået for lang tid, siden jeg har lavet nogle af de skønne retter – vender jeg altid tilbage til den igen ;o)

Så jeg tænkte, at jeg da lige ville dele en af favoritterne her på bloggen.

Nemlig Pastitsio – som Kyriakis bedstemor lavede den.

Pastitsio (4-6 sultne personer)

1 kg hakket oksekød
1 hakket løg
1 spsk hakket persille
1 fed knust hvidløg
1 stk hel kanel
Stødt kanel (efter smag)
1/2 tsk reven muskatnød
1 ds. flåede tomater
1 glas hvid/rød vin
Salt og peber
Smør
500 gr. tyk makaroni / penne eller hvad du nu lige har
3 æg
250 gr. reven ost
4 kopper bechamel sovs (opskriften kommer længerede nede)
rasp

Sådan gør du:

Kødet brunes gyldent i en gryde med 4 spsk smør (eller olivenolie ;o), løg, hvidløg og persille.
Tilsæt kanelstangen evt. brækket i et par stykker, salt, peber, vin og de flåede hakkede tomater. Tilsæt lidt vand om nødvendigt og lad kødet simre ved svag varme i ca. 1/2 time.
I mellemtiden koger du makaronien i rigeligt vand med lidt salt og når den er næsten klar efter 8-10 minutter tages den af varmen og der tilsættes et par kopper kold vand, så makaronien ikke klistrer.
Læg makaronien i en skål og bland med 1/2 kop smeltet smør (jeg brugte lidt olivenolie ;o). Pisk æggene ganske let sammen inden de blandes i makaronien. Drys ca. halvdelen af den revne ost over og bland forsigtig det hele godt ved hjælp af 2 gafler, som du bruger til at løfte og vende makaronien.
Et ildfast fad gnides med smør og der drysses et tyndt lag rasp på. Læg ca. halvdelen af makaronien i fadet og derefter al kødet i et lag ovenpå. Drys reven ost på – men gem lidt – når resten af makaronien er lagt ovenpå kødet – skal der atter drysses med revet ost.
Endelig skal de 4 kopper bechamel sovs (opskrift herunder) blandet med lidt reven muskatnød og kanel fordeles som et sidste lag – inden du drypper med lidt smeltet smør (her brugte jeg også olivenolie) og drysser lidt kanel over til sidst.
Fadet stilles derefter i en middelvarm ovn (jeg satte den på ca. 180 grader) en halv times tid.
Lad pastitsioen afkøle lidt før du skærer den ud i passende stykker.
Server den evt. med en fyldig rødvin.

Opskrift på bechamel sovs: (hvis du laver en fuld portion pastitsio – skal du nok doble opskriften på bechamel sovs – det er bare min mening – men jeg elsker også bechamel sovs ;o)

Bechamel sovs

2 kopper varm mælk (alt i denne bog er angivet i kopper ;o))
2 spsk mel
1/4 kop smør
muskatnød
salt og hvid peber
kanel (når den laves som her – til pastitsio)

Varm mælken op i en kasserolle.
Hæld mælken i en skål og smelt smørret i samme kasserolle – tilsæt langsom melet og rør kraftigt (jeg er en svagarm – så jeg bruger håndpiskeren her og er så altid sikker på et klumpefrit resultat ;o)
Når det samler sig og bliver gulligt – tilsættes langsomt den varme mælk lidt efter lidt – mens du skruer ned til lav varme. Der skal røres godt mellem hver ihældning af mælken.
Til sidst drysser du salt, hvid peber, muskatnød og kanel i sovsen.

Som med alt madlavning er her basis for lave din egen variant – jeg puttede eks. grøntsager i – jeg finthakkede 1 rød og orange peberfrugt og kom også 4 fintrevne gulerødder i – og lidt ekstra friske krydderurter fra krukkerne kom også i ;o)

Det er jo det – som er så sjovt ved madlavning at variere det lidt. Jeg bliver altid drillet af Ole – ‘ih altså, nu har du jo ikke fulgt opskriften igen’ hi hi ;o))

Håber i har fået lyst til at kaste jer ud i pastitsio – det tager lidt længere tid end 1/2 time – men til gengæld får du også en skøn ret ;o)

Græske tanker og klem fra Tina

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.