Chocolate chip cookies – fredagskage
0February 3, 2012 by Tina

Fredag er lig med kagedag her i vores hus ;o) og i dag fik jeg lyst til at bage de skønne chocolate chip cookies – som jeg har fra min flittigt brugte kogebog fra Morten Heiberg – han kan altså noget med kager ;o)
Kagerne er skønne store og smager fantastisk – så her hygges med ild i brændeovnen og cookies ;o)
Skulle du have fået lyst til at lave de lækre cookies til weekenden – kommer opskriften lige her:
Chocolate Chip Cookies
(ca. 12 stk)
110 gr smør
185 gr rørsukker
Korn af 1/2 stang vanille (husk at lægge stangen i sukker i en krukke – så har du dit eget vanillesukker – skønt i en kop latte ;o)
1 æg
1/4 dl sødmælk
210 gr hvedemel
1 tsk bagepulver
225 gr. god mørk chokolade (66%)
Sæt ovnen på 180 grader. Rør smør og rørsukker i en skål og rør det med din elpisker eller brug din kitchenaid ;o)
Flæk vanillestangen og og kom kornene i blandingen.
Pisk æg og mælk i blandingen. Sigt melet og bagepulveret ned i en skål og vend æggeblandingen i. Hak chokoladen groft og vend den i dejen ;o)
Sæt dejen i runde toppe på en bageplade m/bagepapir – der skal ca. 1 stor spiseskefuld dej til hver kage. Husk at der skal være 5-6 cm mellemrum – de flyder godt ud ;o)
Tryk forsigtig hver cookie lidt flad med en gaffel og bag dem midt i ovnen ca. 16-18 min.
Tag dem ud og afkøl og nyd ;o)
Lav gerne en stor portion – de kan nemt holde sig sprøde og gode i en dåse i 8-10 dage ;o)
Velbekomme og håber du får en skøn weekend
Klem Tina
PS: har du husket min give-away – ellers finder du den her.
Category Diverse, Nyheder, Opskrifter | Tags: choc chip cookies, chocolate chip, chocolate chip cookies, cookies, lager med chokoladestykker, småkager


