Kræmmerhuset – en gammel tradition ….

På min bytur forleden med en af min veninder blev jeg inspireret til at lave fine kræmmerhuse – jeg var lidt træt af glanspapir, farverigt karton og nodepapir mm. (det har vi prøvet så mange gange) ;o)

Så da vi var i en skøn gammel papirhandel i nærheden af Strøget fandt vi de skønneste ark papir med nærmest perlemors overflade og flere af dem var også transparente.

Tilbage var bare at vælge og sætte sammen – og det tog tid – for hold da op – der var mange fine farver og ark at vælge imellem.

Og selvfølgelig skulle de pyntes med blonder, bånd, vedhæng og gamle prismer mm. jeg var på jagt i gemmerne – så får du selv lyst til at kreere de fine kræmmerhuse – så er det kun din fantasi som sætter grænsen.

Og sådan et fint kræmmerhus kan jo også fyldes med dejlige chokolader og gives væk til en af julens mange værtinder ;o)

Så kom jeg til at tænke på hvor gammelt kræmmerhuset egentlig er og her er hvad jeg fandt om kræmmerhuset:

Kræmmerhuset er en dejlig gammel tradition og hører til de ældre former for julepynt.

Ideen til kræmmerhuset opstod som en luksus pendant til købmandens indpakning af kandisklumper og andre små godter. Det var en måde at hænge spiselige genstande op i juletræet på – så træet kunne ‘spises’.

Det ældste danske kræmmerhus kan dateres helt tilbage til ca. 1866 og dengang var det prydet med et krigerisk billede af en soldat. Nu til dags er motiverne heldigvis mere julede og feminine. ;o)

Og skal vi så ikke lige snuppe dagens låge:

Juleklem fra Tina

 

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

3 Comments on Kræmmerhuset – en gammel tradition ….

  1. Camilla Frederiksen // 14/12/2011 at 00:38 //

    hej Tina

    Fantastisk papir, hvad hedder forretningen du har købt dem i og hvor ligger den?

    kh Camilla

    • Hej Camilla
      Det er købt i Stelling nær ved Strøget ikke langt fra Magasin og BR ;o)
      Check adressen på nettet ;o) og der var masser af andre mønstre og farver ;o)
      God jul – klem Tina

  2. it seems like you’re having a wonderful time with the Christmas countdown on your blog 😉 These are very pretty.

Comments are closed.