Brød og en hemmelighed …..

Måske har du hørt om dette brød før – men jeg har bagt det nogle gange nu og er bare blevet så ellevild med det brød – så meget, at jeg simpelthen ikke gider give 30 kr eller mere for et brød hos bageren – når jeg kan bage et der er ligeså lækkert selv ;o)

Så jeg synes lige, at jeg ville vise dig hvor smukt dette brød bliver – desværre er det jo ikke muligt at give smagsprøver eller dufte hvor godt det dufter – her over bloggen – det kunne ellers have været hyggeligt ;o)))

Brødet er så nemt at lave og kræver kun 4 simple ingredienser – det blandes meget lidt (uden du behøver at have fingrene i dejen) og så skal det hæve natten over – så her skal du lige planlægge lidt. ;o)

Hemmeligheden ved dette brød er, at det skal bages i en stegegryde med låg eller rømertopf eller hvad du nu har med låg – det er nemlig låget, som er det vigtige i bageprocessen.

Låget holder på fugtigheden i brødet og det gør også, at brødet hæver meget mere i forhold til hvor lidt gær – som skal bruges.

Brødet er her på billedet med hvedemel – men i dag bagte jeg det så med halvt hvedemel og halvt fuldkors emmer- og speltmel og det er også rigtig lækkert og skønt hvis du gerne vil have et lidt groft brød.

Så det er bare om at eksperimentere med meltyper og evt. korn. Men pas dog på ikke at udskifte for meget af hvedemelen med noget groft – da det går lidt ud over hæveevnen ;o)

Det lækre ved brødet er den ufattelige lækre sprøde skorpe – fuldstændig ligesom hos bageren – og så holder den sig sprød i flere dage.

Faktisk var det en af vores søde kunder – som gjorde mig opmærksom på brødet – hun var ude efter en støbejernsgryde til at lave det i. Sådan en havde jeg heller ikke – men forleden da turen gik til Ikea i anden anledning – spottede jeg en skøn stor støbejernsgryde – som nu er viet til formålet med brødet ;o)

Læg mærke til hvor fine luftbobler, der kommer i brødet – så selv om der næsten ikke er noget gær i – så bliver det stadig lækkert luftigt. Ja du kan nok høre at jeg er komplet solgt ;o)))

Opskriften på verdens bedste brød finder du på www.kvalimad.dk hvor der også er en video – så du kan se hvor nemt det er ;o)

Velbekomme ;o)

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

1 Comment on Brød og en hemmelighed …..

  1. your bread looks delicious but Mr. Yeast and I just don’t bond all that well 😉
    I haven’t bought yeast for a few years now, but I like recipes that contain just a touch of it.

Comments are closed.