Fryser du også lidt ……

Efteråret er over os med alle sine charmerende farver – og dermed også de koldere vinde ;o)

Vi har ild i brændeovnen stort set hver aften nu – for der er altså ikke noget værre end at sidde og fryse om aftenen i sofaen ;o)

Men efterår og vinter betyder også hygge med lys, puder og dejlige quilter. Og forleden fik jeg de skønneste puder og quilter hjem fra en af vores fantastiske leverandører.

Især denne quilt er jeg altså bare helt vild med – den har den helt rigtige cremede baggrundsfarve og et helt utroligt smukt blomster mønster – er den ikke smuk ?

Puden her er også en nyhed – jeg synes den var så fin – med fuglemotivet, stemplet og det nærmest frimærke agtige udseende ;o)

Denne quilt er en skøn reproduktion af et liberty mønster – lidt retro agtig i stilen og så alligevel også anvendelig til den nostalgiske lyse indretningsstil.

Flere skønne quilter og puder er på vej – der var bare så mange skønne sager – og jeg glæder mig til at vise jer dem alle.

Tilgiv mig – hvis jeg ikke får lagt så mange kommentarer hos alle jer søde læsere – døgnet har simpelthen for få timer i øjeblikket – det strømmer ind med nye varer og der skal tages billeder og lægges i shop – samt alle de andre ting – som vi har gang i.

Hvem sagde, at det at være selvstændig var et 37-timers job – men hvad gør det – når det er det man brænder for og synes er sjovt ;o)

Håber du kan holde varmen til vi ‘ses’ igen …

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

1 Comment on Fryser du også lidt ……

  1. Ja, jeg fryser!!! Det er godt nok hurtigt blevet meget koldt, synes jeg, og i weekenden fandt vi vintertøjet frem (har godt nok ikke brugt det endnu, men jeg tror ikke det varer længe før de gerne vil have vinterjakker og handsker på…). Skønne ting du har fået ind til web-shoppen, og jeg synes specielt godt om det sidste quilt du viser – både retro og romantisk på samme tid 🙂 Ha’ en dejlig dag! Knus; Heidi

Comments are closed.