Bloomingville – nyheder efterår/vinter 2011 (del 3)

Som lovet endnu et afsnit i serien om de skønne nyheder fra danske Bloomingville.

Denne gang med fokus på tekstiler fra Bloomingville.

Skønne quilter skal altid have sin faste plads i din bolig – og hvilken dejlig luksus at trække en lækker quilt om sig foran brændeovnen – når det er køligt hen på aftenen.

Også strikkede tæpper har fået sin rennaissance og har du ikke lyst til at købe en af slagsen er det bare om at fatte strikkepindene og gå i gang ;o)

Måske har du allerede forelsket dig i de smukke puder i velour – de er her for at blive og kommer i endnu flere flotte støvede farver – lige til at blande med de øvrige puder i sofaen eller hvorfor ikke smide en af de runde som hynde i din fletstol – så fint.

Som sagt før – lilla er ikke til at komme udenom – ligeså grøn og blå – skønne farver – som kan være en kærkommen farveklat i det lyse hjem uden at overdøve og ‘larme’ for meget ;o)

Og tro ikke at tæpper, puder og quilter skal gemmes af vejen – nej – de bidrager selvfølgelig til stemningen i stuen i en fin kurv – som enten kan være af metal eller flet eller noget helt andet.

Selv vasketøjskurven med det tørre vasketøj – som du har hentet ind fra tørresnoren – kan være en hel dekoration i sig selv – så der er godt nyt til alle os – som ikke lige når at få det lagt på plads straks når det er hentet ind fra tørresnoren ;o) hi hi

Håber du får en fantastisk mandag ….

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

2 Comments on Bloomingville – nyheder efterår/vinter 2011 (del 3)

  1. Hej vännen!!

    Vilka härliga bilder! Så underbar färger det är! Ljusa och dova men ändå färgglatt, det gillar jag mycket!!
    Hoppas det kommer lite saker till Skövde oxå, hihi.

    I förra inlägget var det helt underbar kakelplattor! Särskilt de med rosen, de skulle jag vilja ha men det blir väl väldigt dyrt att frakta till Sverige??

    Ha en skön måndag!!

    kram kram

  2. I think my bank accounts looks for places to hide every time there is a new collection from Bloomingville!

Comments are closed.