Tekster som dekoration ….

Jeg har bare noget med tekster – jeg elsker fine sirlige tekster eller gamle reklamer på puder, stoleløbere, duge og også gerne møbler.

En af mine absolut favoritter er de fine gardiner – som jeg også sælger i min netshop – de er så fine i strukturen – hørstof – men alligevel lette og så lader de stadig en smule sollys trænge igennem – så fint.

De kommer fra en skøn leverandør – som laver nogle helt fantastiske og ganske særlige ting – som du ikke ser alle steder.

Forleden dag fik jeg de smukkeste kasser hjem med skrift – og da jeg så dem – var jeg absolut solgt – de er lavet i træ og har den dejligste dekoration – perfekt til skrivebordet med ting og sager.

Den fine dekoration går også igen i disse massive træbogstaver – og er de ikke bare smukke – jeg går også og overvejer om jeg kan finde et sted til bogstaverne LA VIE – for de er altså bare så specielle ;o)

Bogstaverne er allerede vældigt populære og man forstår hvorfor ;o)

Og skal vi så ikke håbe på at solen vil titte lidt frem i dag – det er så skønt at mærke de varme livgivende stråler ;o)

I morgen søndag – skal jeg ud og hente mig 2 nyerhvervelser til stuen – gamle naturligvis – og jeg glæder mig – men mere om det i morgen ;o))

Håber i alle får en fantastisk lørdag – her står den på arbejde i formiddag og så holder jeg fri for i dag – som selvstændig er arbejdstiden lang og mange aftener sene – så jeg undskylder på forhånd hvis jeg ikke er så flink til at lægge kommentarer hos jer alle – jeg prøver at nå det – men det lykkedes ikke altid. ;o(

Jeg holder af at følge alle jeres skønne blogs og elsker – når i lægger søde kommentarer til mine indlæg – tusind tak for alle jeres søde ord om min blog og min shop, det betyder virkelig meget for mig og bekræfter mig i, at det jeg gjorde helt tilbage i 2007 er det helt rigtige ;o)

Til sidst …. har du husket vores give-away – den er allerede utroligt populær – men du har stadig en rigtig god chance for at vinde – især hvis du lægger 4 lodder i puljen – held og lykke …. (se mere om give-away’en i øverste højre hjørne – held og lykke)

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.

2 Comments on Tekster som dekoration ….

  1. I love those boxes, wouldn’t mind having at least one 😉

  2. Det må være spændende at pakke alle de nye varer ud – skønne gardiner !!!

Comments are closed.