Franske detaljer & unikke tanker …..

Dagen derpå …… i går havde vi nemlig vores online event i vores webshop – når man nu ikke kan møde alle sine søde kunder ‘face to face’ kan vi da mødes i cyberspace ;o)

Det var en aften fyldt med travlhed og masser af søde ord fra vores kunder og det er skønt – både at blive bekræftet i at det man gør, er det rigtige – og hvem har ikke brug for det engang imellem  og at vide at så mange synes, at det er sjovt at deltage i vores online event. Der chattes og shoppes og vi krydrer det hele med konkurrencer i løbet af aftenen.

På dette felt er vi vist unikke – og hvem ønsker sig ikke det i en verden fuld af kopier ;o)

Det unikke afspejler sig også i boligindretningen – nemlig ved at indrette med loppefund og sætte ting sammen på din helt egen måde – det er her det unikke og overraskende moment ofte spiller ind.

Selv elsker jeg jo at drage på loppemarkeder – selv om tiden desværre ikke er så meget til det lige i øjeblikket – men hvem kender ikke følelsen af at have fundet ‘en skat’ og måske så ovenikøbet have fået den til spotpris – det er tæt på sand lykke ;o)

Det var lidt den følelse jeg havde – da jeg fik fingre i disse franske gamle regninger – se et par stykker lige her:

Og det unikke lyser ud af de skønne håndskrevne gamle dokumenter – hvad der skal ske med dem – har jeg ikke helt afgjort endnu – men mon ikke de kommer op og hænge i en ramme ;o)

En af min yndlingsleverandører Jeanne d’Arc Living har lige lavet nogle skønne forårskort – som de kaldes – og er det ikke en herlig ide – hvorfor ikke sende et dejligt forårskort til de nærmeste venner – når de første solstråler rammer de spæde spinkle forårsbebudere som vintergækker, erantis mm. med ønsket om et skønt forår og en dejlig sommer ;o) Og mon ikke et sådant kort er velkomment i disse email tider. ;o))

Se også et andet kort fra Jeanne d’Arc Living herunder – igen er der brugt et gammelt fransk dokument – for at gøre kortet helt unikt – så smukt. Så har du nogle gamle fine dokumenter liggende – så gem dem endelig for de kan pynte på smukkeste vis ;o)

Har du husket at deltage i vores give-away her på bloggen – du kan stadig nå det – vinderen bliver trukket på mandag – den 17. januar ;o)

Håber i alle får en skøn dag med masser af glæde og inspiration – mange vintage hilsner

Tina

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.