Fransk terrin og et vidunderligt skab

Pyha hvor sådan en lørdag bare suser afsted i raketfart – nu er klokken allerede 21.00 og dagen i dag er bla. brugt i selskab med min datter – hun havde længe ønsket sig huller i ørerne og i dag skulle det være ;o)

Hun var tapper og har nu de fineste pink sten i ørerne og stolt – det er hun ;o)

Vi var også et smut henne hos en pige – som desværre har været nødt til at lukke sin skønne shop med loppefund. Hun ville gerne af med så mange ting som muligt – og jeg fik mange fine sager med hjem – de kan om ikke længe betragtes i min shop Vintage-Kompagniet.

Men et par af fundene er jeg ikke sikker på kommer til salg lige med det samme – uha det er svært at omgive sig med så mange skønne sager og ikke bare beholde lidt af det selv ;o)

Men et af de fine fund er dette skønne gamle skab:

Det har den mest vidunderlige cremede farve med en smule patina hist og pist og det skønneste ved dette gamle skab er de smukke glashylder og glasset i siderne.

Skabet er så fint højt og ‘slankt’ og vil derfor passe perfekt ovenpå en kommode eller et lille bord – og så skal jeg da også tage en masse skønne billeder til shoppen med og i dette fine skab ;o)

En af de andre sager – som jeg købte med hjem var denne skønne gamle franske terrin:

Den har masser af krakkeleringer indvendig og terrinens låg er desværre også væk – men ser den ikke bare ganske skøn ud alligevel – den er nemlig dejlig dyb og kan derfor sagtens rumme en smuk plante.

Ja – så det har været en dejlig dag i dag med erhvervelse af skønne fund og når man er i hyggeligt selskab går tiden som bekendt alt for hurtigt ;o)

Håber i også har haft en dejlig lørdag ….

Har du husket at lægge en kommentar på min Give-Away – så du er med i lodtrækningen ? Ellers kan du sagtens nå det endnu ;o)

Vintage klem fra Tina

Post to Twitter Post to Facebook Post to LinkedIn

About Tina

Jeg hedder Tina og er indehaver af netshoppen Vintage-Kompagniet. I starten som et deltids projekt - men nu på fuld tid. Jeg har en fortid som supportkonsulent på lønsystemer og i det hele taget indenfor EDB branchen. Dog banker mit hjerte for indretning og brugskunst og derfor tog jeg springet og startede Vintage-Kompagniet i 2007. I 2010 var det så muligt for mig at hellige mig 100% min webshop og det er meget mere end et fuldstidsjob - men det gør ikke så meget - når man elsker det man laver og det er mit helt eget ;o) Jeg bor i Kastrup på Amager er gift med Ole og sammen har vi 3 børn. Vi bor i et gammelt hus fra 1928 - så de ydre rammer for at indrette sig nostalgisk er til stede ;o) Min passion er nemlig indretning og boliginteriør. Jeg håber du vil følge med på bloggen her hvis du har den samme passion.