
Jeg har en (af flere) passioner ;o)
Jeg må hellere gå til bekendelse – jeg er blevet fascineret af det ægte gamle fattigmandssølv. Altså ikke det som man kan købe i de fleste brugskunst shops – men det rigtig gamle – som har et hul i bunden på størrelse med en 1-krone – hvori der er kommet en sølvnitratopløsning i en dobbelt glas form gennem et hul i bunden og når sølvet er kommet deri – lukkes hullet. Hvis forseglingen bliver brudt – kan det forårsage erodering af sølvet – dvs. det bliver mørkt eller får mørke pletter.
Det er netop det – jeg synes er så fascinerende at forestille sig – at stagerne har en historie og at sølvet også er sart og kan ‘forsvinde’.
Jeg har adskillige stager – et par vaser og nogle fine små skåle – alt sammen har det fået stuens bedste plads – så man rigtig kan nyde og betragte ;o)
Jeg er vild med at tænde lys i et par af stagerne – for det behøver absolut slet ikke være dem alle – og nyde skæret fra det smukke gamle sølv.
Mine vaser og et par af stagerne og de andre skåle har fine dekorationer – nogle er farvede og andre er hvide ;o) Men de er alle lige skønne og jeg er særligt glad for en af mine nyeste kup – som er en stage i fattigmandssølv til kertelys – altså de små juletræslys – det er lidt særligt og vist ikke så tit man støder på sådan en. ;o)
Nå men jeg må videre i dagens tekst – i dag står den på juletur med 2 af mine kære veninder – og mon ikke vi smutter en tur i Tivoli og nyder de skønne lys og fine juleopstillinger derinde. Mere om dette i morgen.
Håber i alle får en dejlig snefuld vintage dag ;o)
Mange hilsner Tina



